LifeCoaching

Lifecoaching er for dig, der føler dig fastlåst i en livssituation, der ikke understøtter den du er og det du gerne vil med livet. Det er for dig der oplever, at din livsudfoldelse er begrænset og at du ikke lever dit liv ærligt og fuldt ud.

  • Din krop, dit sind og din sjæl længes, men du mangler mod. Kan jeg, tør jeg, hvad vil de andre tænke?
  • Du mangler retning. Hvad er det egentlig jeg ønsker at ændre og hvad vil jeg ændre det til?
  • Du er bange for at tage springet. Hvad og hvem risikerer jeg at miste?

Mine klienter siger

Hvad er LifeCoaching

Temaerne for LifeCoaching kan bl.a. være:

  • hvordan sætter du kærlige og  sunde grænser for dig selv
  • hvordan navigerer du i  konfliktfyldte relationer – både private og arbejdsmæssige
  • selvaccept – stå ved den du er
  • at lære dig selv og dine egne behov at kende – og handle på at få dem opfyldt
  • at balancere work/life
  • præstationsangst
  • at blive bevidst om dine livsværdier og leve efter dem
 

Det kan være svært at definere det, der bringer uro og ubalance i livet. Ofte er det ubevidste processer, der har taget styringen og livet der kører på auto-pilot.

Det kan føre til:

  • en manglende definition af hvor dine grænser går
  • at du ikke mere kan mærke hvad du vil, hvad du har lyst til og hvad du har brug for
  • at du er optaget af, at opfylde andres behov og tilsidesætter dine egne

Coaching er en struktureret, kvalificeret samtaleform, hvor fokus er fremadrettet mod den livsændring du ønsker. Som din personlige coach, støtter jeg dig til nye og dybe indsigter i hvad der er vigtigt for dig at handle på.

Den coachende samtale

Gennem den coachende samtale åbenbares dine gemte og glemte ressourcer. Du får kastet lys på dine ”blind spots”, dine hæmmende overbevisninger og gamle, etablerede mestringsstrategier. Herfra kan du handle mere bevidst og målrettet. Sammen sætter vi realistiske mål, der vil løfte din energi og styrke din tro på, at du bevæger dig hen imod det du længes efter.

  • Du bliver klar på hvad du vil
  • Du bliver klar på hvorfor du vil det
  • Du bliver klar på hvordan du opnår det

Jeg tilbyder nærværende, varm og empatisk coaching med respekt for dig og din måde, at skabe mening i dit liv. Mit fokus er, at skabe et rum, hvor du føler dig mødt, hørt og støttet samtidig med, at jeg i dyb respekt udfordrer dine hæmmende overbevisninger.

Du vil opleve, at være støttet gennem hele din proces til et mere forløst og ægte liv, hvor du med hele dit hjerte står ved den du er og lever dit liv autentisk og fra hjertet.

Det er tæt på magisk, at opleve det moment hvor mine klienters mindset ændres fra handlingslammet til handlekraftig.

Det moment glæder jeg mig til at opleve med dig.

Mine priser

Hver session varer 60-70 minutter i Pæretræsdalen i Rønne på Bornholm eller på Zoom – det er helt op til dig, hvad du foretrækker.

Jeg tilbyder kun enkeltsessioner til klienter, der tidligere har været i et coachingforløb hos mig.

Betaling foregår via bankoverførsel. 

Afbud skal ske senest 24 timer forud for sessionen – ellers opkræves det fulde beløb.

1 session

980,-

3 sessioner

2730,-

5 sessioner

4450,-

Er jeg den rette coach for dig?

Din tvivl er både naturlig og velkommen.

Forudsætningen for, at vores samarbejde kan blomstre er, at vores samspil formår, at skabe et trygt og udviklende fundament for din proces.

Jeg tilbyder derfor en gratis telefonsamtale på 30 minutter, hvor vi sammen tager stilling til om det du søger hjælp til, ligger inden for mit kompetenceområde – og hvor vi mærker efter om vores kemi passer sammen.

Kontakt mig for en gratis afklarende samtale.